Brug af flådestyring

Brugen af flådestyring

For mange år siden blev en fremtidsroman skrevet – den handlede om fremtidens verden med overvågning og aflytninger. Det var George Orwell, der skrev om 1984, om en verden, hvor ingen personer kunne føle sig private eller alene – om en verden, hvor Big Brother holdt øje med os alle sammen. Man kan fornemme, at George Orwell måske ligger og vrider sig i sin grav over nutidens verden – en verden, hvor flådestyring findes. Hvis der er et emne, som man kan diskutere i mange omgange, så er det netop denne styring af flåder. Firmaers overvågning af deres ansatte under det påskud, at det er for at spare penge.

Og der er ingen tvivl om, at det er meget pengebesparende og dermed værdifuldt for firmaerne, når de får installeret flådestyring på deres enheder, så de kan følge dem på et kort på computeren og få sendt samtlige oplysninger om enhedernes bevægelser hjem. De oplysninger, der bliver samlet sammen, er ikke kun om bilernes placering i landet og de ruter, de kører. De oplysninger, som bliver sendt hjem, omfatter også bilens hastighed, antal af start og stop og benzinforbrug. Som arbejdsgiver kan man på den måde holde øje med sine ansattes færdsel. Kører de pænt og hensigtsmæssigt?

Ansatte, der kører rundt i firmabiler, repræsenterer firmaet udadtil. Det er vigtigt, at de giver et godt indtryk af firmaet ved at køre pænt og hensynsfuldt i trafikken. Og dertil kommer, at hvis de kører den rigtige, korteste vej hver gang, sparer man penge på benzin og slid på bilen. Alt i alt er der tale om mange penge på lang sigt, når man bruger flådestyring, og det er noget, som de fleste virksomhedsdrivende sætter stor pris på. Men for de ansatte betyder det, at de føler sig konstant overvågede. I nogle tilfælde er det positivt, idet det fremmer en pænere og mere hensigtsmæssig adfærd. Men for andre betyder denne følelse af mistillid, at man mister respekten for sin arbejdsgiver.
Men er brugen af flådestyring etisk korrekt? Man kan argumentere for, at der ikke er tale om brud på privatlivets fred, når man snakker om overvågning på en arbejdsplads – de ansatte skal jo agere professionelt og i firmaets interesser, så længe de arbejder. Dermed er der ikke tale om noget, der strider mod lovgivningen. Men der er tale om noget, der føles som en krænkelse for det enkelte menneske. Og det er i hvert fald ganske vist, at George Orwell ikke ville bryde sig om det, og emnet vil nok altid være til debat.

Søger du et flådestyrings system, kan du kigge nærmere hos www.# som er en af danmarks førende leverandører.